Kom på kulturhøjskole i Kunming

Brænder du for kunst, sprog eller diakoni? Så er det måske noget for dig at blive kulturstuderende på kulturcentret TCG Nordica i Kunming!

TCG Nordica er et anerkendt kulturcenter, hvor kinesisk og vestlig kultur mødes. Centret ligger i millionbyen Kunming i det sydlige Kina. 

I kulturcentret arrangeres koncerter, forestillinger, udstillinger, film- og litteraturaftener. Det er et sted, hvor mennesker mødes og bliver udfordret til refleksion over livs- og menneskesyn udtrykt gennem forskellige former for kunst.

TCG Nordica har skandinaviske kulturstuderende, og Areopagos udsender årligt to studerende til centret i samarbejde med Hyllie Park Folkhögskole, der tilrettelægger kurset. På kurset kan du vælge mellem tre forskellige spor: Et kunst/kulturspor, et sprogspor eller et diakonispor. Læs mere om kurset og de tre spor i pdf'en fra Hyllie Park nedenfor.

Du kan også få et lille indblik i livet som dansk kulturstuderende på TCG Nordica her:

Du er:

  • interesseret i kunst, sprog eller diakoni 
  • kirkeligt engageret
  • social og selvstændig
  • mellem 19 og 23 år

Denne kulturhøjskole passer perfekt til dig, der ønsker at få erfaring inden for kultur- og religionsmøde i tværkulturelle omgivelser! 

Areopagos dækker flybillet, visum, logi, samt rejseudgifter i forbindelse med opstartskursus. Du betaler vaccinationer, kost og udgifter til fritidsaktiviteter og eventuelle andre rejser. Vores erfaring er, at man har brug for omkring 30.000 kr. til dækning af egne udgifter.

Opholdet varer cirka 10 måneder, og inden afrejse er der optagelseskursus i en weekend.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2020 - ansøgningsskema og referenceskema finder du nederst på siden

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Areopagos' projektleder Dorthe Davidsen Langås på ddl@areopagos.dk eller på 30 27 50 37.

Du er også velkommen til at kontakte vores tidligere danske kulturstuderende ved TCG Nordica: Katrine Vemmelund på katrinevemmelund@gmail.com og Anna Uth på annaancheruth98@gmail.com.

Du kan også læse mere om TCG Nordica her! 

Herunder er et par vigtige dokumenter, hvis du ønsker at blive kulturstuderende.

Referenceskemaet bedes du få to personer til at udfylde og sende til os. Den ene person skal være et familiemedlem eller en ven, der kender dig meget godt, og den anden person skal kende dig fra en kirkelig sammenhæng.

Gik du glip af tidligere nyhedsbreve, kan du finde dem i arkivet her

Bottom